Sandalwood 200 g Sandeltræ - pulver

Sandalwood rød pulver... 

Kan farve på uld, silke, hør og bomuld.

farven kan udtrækkes med sprit/alcohol.

Farver fra mørkrødbrun til rødorange.

Bruges også til at farve træ med.

Lignum Santali rubri

45,00 kr.
Inkl. moms levering 2-3 hverdage
Antal
På lager

Sandeltræ (Sandalwood, Santal, Santali Rubri lignum) (2 dages projekt)

Du kan farve uld, silke, hør og bomuld. Materialerne skal bejdses inden.

Min erfaring:

Bomuld kan blive både, lyserødt og rosabrun, uld bliver flot rosabrun til gyldenbrun. Silke bliver flot nøddebrunt med røde undertoner.

For de mørkeste farver kan du bruge et forhold på 1 til 1. Det giver en meget dyb farve.

Eller bruge denne opskrift:

Ca 50 g farve til 2 meter stof, eller 500 g garn.

Eller gange op:

10 g farve til 100 g stof/garn,

3 ltr vand pr 100 g garn eller nok vand i gryden til at den samlede mængde garn kan bevæge sig frit.

Du kan stadig få gode farver ved at bruge langt mindre farvestof. Farvebadet kan genbruges for at få lysere nuancer.

Dag 1

Pulveret opløst i sprit, lige nok til at det bliver til en pasta.  Rør længe og godt. (det bliver ikke helt udblødt)

Du kan også udrøre det direkte i vandet, det giver også fine resultater.

Udrør den spritholdige sandeltræ i 3 liter vand, varm op og lad simre ved 80-90 grader i 1 time.

Sluk og lad stå til næste dag. Pulveret vil samle sig på bunden af gryden

Samtidig kan du Alun behandle dit stof/garn, skyl og hæng til tørre. (eller lad køle af i gryden)

Dag 2

Læg dit alun behandlet Stof/garn i håndvarmt vand, ca 30 min.

Tilsæt yderligere vand til farvebadet, så det passer med den mængde stof/garn du vil farve og begynd at varme op.

Når farvebadet når ca 30 grader, overfører du dit stof/garn til farvebadet. Tryk så meget vand ud af stof/garn at det ikke drypper, men stadigt er vådt.

Læg stof/garn ned i farvebadet og skub det rundt, sørg for at alle de små fedbånd sidder løst så farven kan komme ind under. Fortsæt med at skubbe garnet forsigtigt rundt i farvebadet. Det er vigtigt at du skubber rundt med stof/garn de første 15 min, så det er helt gennemvædet af farven. herefter kan du skubbe det rundt hvert 5 min.  

Når farvebadet når op på ca 80-85 grader, holdes temperaturen der i ca. en time, husk at røre i det hver 5-10 min.

Efter 1 time ved 80-85 grader, slukkes for gryden, og stof/garn køler af i gryden til det er håndvarmt. (det kan tage flere timer, eller til næste dag)

Tag garnet op af farvebadet, knug forsigtigt overskudsvand af, læg stof/garn i en balje med koldt/håndvarmt (30 grader) vand og tilsæt 1-2 dråber opvaskemiddel, skyld garnet grundigt (det afgiver meget farve)

Skyld til vandet er lyserødt og hæld herefter en slat eddike (50-100 ml) i det sidste hold skyllevand.

OBS Sandeltræ farver helt vildt. Brug plast beholdere, gummihandsker, og støvmaske. Når farven er udrørt i sprit kan den farve en stålvask, så skyld redskaber i plastbalje, og godt med vand, INDEN det hældet ud i vasken. 
Jeg har farvet i stålgryder, der ikke længere bruges til madvarer.

Denne opskrift er bygget på min erfaring. Der findes sikkert mange andre måder. Hilsen Anette

70170

Specifikke referencer