Hvor hurtigt kan jeg få varerne leveret ved forsendelse?
Leveringstiden varierer afhængig af hvilken transportør du vælger. GLS og DAO lover 3-4 dage, men bemærk at DAO faktisk også leverer lørdage og søn- og helligdage. PostNord lover pakker fremme både til hjemmelevering og til pakkeboks eller posthus på 1-2 dage.
Kan jeg få leveret mine varer hjemme eller på arbejdet?
Uanset hvilken transportør du vælger tilbyder vi hjemmelevering eller levering til pakkeshop/pakkeboks. Men du kan IKKE få dine varer leveret til en firmaadresse. Husk dog, at når du får gratis levering (ved køb for 600 DKK og derover) sål leverer vi KUN med GLS eller DAO til pakkeshop.
Hvornår sender I mine varer?
Vi sender dine varer købt i webshoppen inden for 1-2 dage. Varer bestilt i weekenden sender vi mandag.
Sender I varer til udlandet?
Ja, vi sender til hele Europa. Forsendelser til EU-lande er billigere end til ikke-EU-lande (f.eks. Norge). Særligt store pakker til ikke-EU-lande er ret dyre at få sendt, fordi de også kræver toldbehandling. Af samme årsag må man påregne op til en uges leveringstid.
Vi benytter PostNord eller GLS (hvor det er muligt) til udlandsforsendelser.
Hvad koster det at få varerne sendt?
Forsendelsesprisen beregnes efter hver enkelt vares vægt. Derfor kan du først se den endelige forsendelsespris, når du skal betale i shoppen. Vær også opmærksom på, at forsendelse med GLS og DAO er momsbelagt (25%) mens forsendelser med PostNord er momsfri.
DAO er den billigste transportør (bortset fra "snail-mail" med PostNord). Til gengæld håndterer DAO ikke pakker større end 50x30x30 cm og 10 kg og da kun til pakkeshop. Hjemmelevering med DAO tilbyder ikke pakker større end 33x23x6 cm og max. 2 kg.
Vi forsøger altid at pakke så små kasser som muligt, men nogle varer fylder ganske enkelt så meget at det påvirker prisen og begrænser antallet af mulige transportører. Skal varerne sendes i specialemballage på grund af størrelse el. lign kan der være et ekstragebyr på, fordi emballagen er dyrere end normalt.
Hvad sker der hvis jeg bestiller en vare I ikke har på lager?
Varer som er i restordre sender vi hurtigst muligt når vi har fået dem hjem fra leverandøren. Afhængig af hvor lang leveringstid der fra vores leverandør er på varer vi ikke har på lager, kan vi vælge at sende det der er på lager og eftersende det resterende når vi har det på lager igen.
Eftersendelse er uden omkostninger for dig, og vi eftersender altid med PostNord alm. brevpost (3-5 dages leveringstid). Til gengæld skal du ikke afsted til posthus eller pakkeshop for at hente det eftersendte.
Hvordan kan jeg betale min ordre?
Du kan betale med Dankort, MobilePay, Visa, Visa Electron, MasterCard, MasterCard Debit, MaestroCard eller ApplePay. Alle betalinger er gebyrfrie for dig.
I overensstemmelse med reglerne for internetsalg, så trækker vi først betalingen når vi sender dine varer. Varer der er i restordre betales så snart hovedordren (de varer der IKKE er i restordre) afsendes. Til gengæld er eftersendelsen gratis for dig.
Kan jeg fortryde mit køb?
Ja, du har den almindelige fortrydelsesret for alle køb hos Farvegryden. Har du fortrudt dit køb, så kontakt os telefonisk eller pr. mail så vi kan aftale returformen.
Du skal selv betale for returvarer ved fortrydelse. Når vi modtager de returnerede varer tilbagefører vi det fulde købsbeløb, men ikke den betalte porto/forsendelse.
Se i øvrigt vores almindelige handelsbetingelser.
Kan jeg komme og handle direkte i jeres shop?
Nej. Vi har ikke en butik du kan handle i, men du kan INDEN du laver en ordre i webshoppen kontakte os og aftale at du gerne vil hente dine varer hos os i Smørum. Afhentning hos os er gratis, men vi kan ikke garantere for hvornår vi er hjemme og kan udlevere varerne. Derfor er det vigtigt at du kontakter os og aftaler et tidspunkt, så vi kan være hjemme når du kommer, eller kan aftale et afhentningssted.
Ved betaling af ordren vælger du så "Afhentning hos Farvegryden" som leveringsform, men du skal altid betale dine varer via webshoppen, idet vi ikke kan tage imod betaling ved afhentning hos os. HUSK at vi skal aftale afhentning og betaling for afhentede varer INDEN du bestiller i webshoppen.