Salgs- og leveringsbetingelser
OBS! Endelig aftale mellem dig (som kunde) og Farvegryden anses for indgået, når din ordre er modtaget hos og bekræftet af Farvegryden. Alle priser og tilbud på Farvegryden.dk er uden obligo.
1. Generelt
Disse betingelser er gældende for forbrugere ved handel på Farvegryden.dk
2. Afgivelse af ordre
Afgivelse af ordre via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. Farvegryden har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af tastefejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse/faktura sendes til dig, når vi afsender de varer, som du har bestilt.
Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre.
Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået.
3. Annullering af ordre
Har du ikke modtaget en bindende ordrebekræftelse/faktura fra Farvegryden, og er din ordre endnu ikke effektueret, kan du annullere din ordre ved at kontakte os på tlf +4526158554 eller mail til garn@farvegryden.dk
Er varerne pakket/afsendt af Farvegryden, har du stadig mulighed for at fortryde købet. Der er 14 dages fortrydelsesret på alle varekøb (undtaget varer, der er specialfremstillet til dig).
4. Persondatapolitik
Farvegryden efterlever naturligvis GDPR-reglerne om persondata. For at du kan bestille varer hos os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Som registreret hos Farvegryden har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til garn@farvegryden.dk. Personoplysningerne registreres hos Farvegryden og opbevares i op til 12 måneder fra seneste login, hvorefter oplysningerne slettes.
Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand, dog videregives din email-adresse og evt mobilnummer til fragtfirma i forbindelse med afsendelse af postpakker (så du kan modtage leveringsoplysninger, herunder Track&Trace).
5. Priser
Medmindre andet er angivet, er alle angivne priser i danske kroner og inklusiv 25% moms.
Angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark. Farvegryden kan levere til Skandinavien og Tyskland, men forsendelse skal aftales individuelt.
6. Betaling
7. Forsendelse og levering
Fragt og levering
Du vælger forsendelsesform og transportør under udtjekning og betaling af dine varer i Webshoppen. Farvegryden tilbyder levering med GLS, DAO, PostNord eller ved afhentning i vores shop efter nærmere aftale. Leveringsomkostningerne fremgår af fakturabeløbet inden betaling foretages.
Afhentning af varer hos Farvegryden i Smørum er selvfølgelig GRATIS mht. levering. Dog skal afhentning ALTID aftales forud for bestillingen i Webshoppen.
Køber du varer for 600 DKK og derover er leveringen gratis til GLS- eller DAO-pakkeshop. Selv om du ved udtjekning kan vælge andre leveringsformer end til pakkeshop, så forbeholder Farvegryden sig retten til ved gratis levering at vælge den GLS- eller DAO-pakkeshop der er tættest på din leveringsadresse.
Varer købt i webshoppen afsendes inden for 1-2 dage. Varer der bestilles fre-, lør-, søn- eller helligdage afsender vi førstkommende hverdag. Forventet leveringstid derefter fremgår af den valgte transportør ved udtjekning af Web-shoppen. Afhængig af valgte pakketransportør vil du modtage en SMS og/eller en mail om leveringen.
Når dine varer er afsendt vil du kunne følge pakken via track & trace hos den pågældende pakkedistributør. Når distributøren har modtaget pakken får du enten en mail eller en SMS fra distributøren med en T&T-kode på din pakke. Forsendelser med alm. brev (PostNord) kan ikke følges.
8. Returvarer og Fortrydelsesret
Rettigheder og muligheder ved returnering
Der er 14 dages fortrydelsesret ved alle alm. varekøb. Varer, der er specialfremstillet til dig (Klippede metervarer, farvet garn el.lign.) omfattes IKKE af returretten. Ved returnering af varer skal du selv betale fragten for returnering. Du har ansvaret for varen indtil den er leveret hos Farvegryden, så sørg for at den er pakket godt ind.
Ved fejl og mangler ved din vare, er Farvegryden ansvarlig for returneringen. Du skal kontakte os, så vi kan aftale hvordan varen skal returneres. Alle aftaler om returnering skal foregå skriftligt på mail garn@farvegryden.dk.
Efter modtagelse af varen betaler Farvegryden varekøbet tilbage indenfor 1 uge excl. forsendelsesomkostningerne.
9. Uafhentede pakker i pakkeshop
Henter du ikke din pakke inden for tidsfristen når den er leveret til pakkeshop, vil pakken IKKE blive returneret til Farvegryden. Dette gælder både i Danmark og i udlandet. Du får derfor i den situation IKKE refunderet dit køb. Ønsker du ikke din vare, så SKAL du afhente pakken i pakkeshoppen og selv sørge for returnering jf. punkt 8 ovenfor.
10. Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. Har du som forbrugere købt varer, har du i overensstemmelse med købelovens regler 24 måneders reklamationsret på alle varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du som forbruger snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte Farvegryden og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Farvegryden indestår ikke for garantier afgivet af tredjemand.
Reklamation kan foretages ved at kontakte os på mail garn@farvegryden.dk. Lider varen af en fejl eller mangel, vil Farvegryden søge at reparere varen eller alternativt foretage omlevering, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for Farvegryden.dk
Er reklamationen berettiget refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvis du er utilfreds med GeoShop.dk's håndtering af en reklamation eller andet, skal du først rette henvendelse til Farvegryden. Kan der ikke findes en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning per e-mail til cfk@kfst.dk eller per brev til [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby], hvis betingelserne herfor er opfyldt, se www.kfst.dk.
Hvis der ikke lykkes os at nå til enighed hos Center for Klageløsning, kan du derefter indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, hvis betingelser herfor er opfyldt, se www.kfst.dk.
Hvis du er erhvervsdrivende og har brugt Farvegryden.dk til indkøb af varer, ydes du kun 30 dages reklamationsret.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du som erhvervsdrivende straks kontakte Farvegryden.dk, efter at en fejl eller mangel konstateres.
Du har som erhvervsdrivende i øvrigt pligt til at foretage en undersøgelse af en købt vare, som ordentlig forretningsbrug kræver.
11. Afhentning hos Farvegryden.dk
Vær opmærksom på, at når du afhenter din vare efter forudgående bestilling, gælder pkt. 9 om fortrydelses-/returret ikke.